Åbningstider
Mandag - torsdag
Kl. 10.00 - 17.30
Fredag
Kl. 10.00 - 18.00
Lørdag
Kl. 9.00 - 14.00
Ost & delikatesser til enhver anledning
Brønshøj Kirkevej 1 2700 Brønshøj Tlf:+ 45 38 28 13 17
Email: ostebuen@ostebuen.dk
Galbani Dolcelatte Piccante
Dolcelatte, som oversat betyder den blide mælk på dansk, minder meget om en Gorgonzola, men er lavet af pasteuriseret komælk tilsat fløde. Derfor har Dolcelatte Pikante en mere flødeagtig, men også fyldig, karakterfuld blåskimmelsmag. Konsistensen er dejlig cremet.
Galbani Dolcelatte
Dolcelatte, som oversat betyder den blide mælk på dansk, minder meget om en Gorgonzola, men må ikke kaldes for Gorgonzola, da den er lavet af pasteuriseret komælk tilsat fløde. Dolcelatte har en fyldig og dog mild blåskimmelsmag og en dejlig cremet konsistens.
Fourme d'Ambert
Fourme d'Ambert er cylinderformet og ser yderst præsentabel ud på et ostebord. Bag dens let knudrede overflade, som ikke spises, skjuler der sig en flot, blåmarmoreret ostemasse, som har en utrolig pikant smag af blåskimmel med et strejf af nødder. Fourme d'Ambert er en af de mildeste af blåskimmelostene.
Bleu D'Auvergne
Bleu D'Auvergne er en cylinderformet ost med en fugtig, flødeagtig ostemasse. Den har en pikant duft og en ren, skarp smag med en antydning af krydderurter. Med tiden bliver skorpen fedtet, og der udvikles en rød/orange skimmel. Smagen er konstant under udvikling og bliver mere og mere markant med alderen
Roquefort Papillon
Osten er oprindelig rund, og er herefter udskåret som et stykke lagkage. Den har en ren smag, som er noget salt og helt forskellig fra mælkens sødme. Ostemassen er fugtig og smuldrende og bør udskæres med en opvarmet kniv. Osten smelter i munden og efterlader en eventyrlig smag af skimmel og salt. En moden ost er særdeles kraftig i smagen.
Saint Agur
Saint Agur er en mild og meget cremet blåskimmelost. Den er ikke så skarp i smagen som mange andre blåskimmeloste, men mere flødeagtig og raffineret. Derfor er det en god begynder-blåskimmelost.